Projekt

Billede 10.03.2021 kl. 16.47.jpg
 
 

Projekt ”Den gode samtale” er vedtaget i regionsrådet 2020 i Region Syddanmark.

Jeg har udviklet materiale, basis-kurset og underviser-kurset til ”Den gode samtale” sammen med min kollega Rikke Wesselhöft. Dette som konsulent for Lærings- og forskningshuset, Åbenrå sygehus. Instruktøruddannelse varetages af UCSyd, hvor vi begge underviser de kommende instruktører.

”Den gode samtale” tager udgangspunkt i Calgary Cambridge-modellen, som er en velkendt og internationalt afprøvet metode og kan bruges af sundhedsprofessionelle til at skabe struktur i samtaler med patienter og pårørende. I alt skal omkring 12.000 af regionens sundhedsprofessionelle gennemgå det 3-dages kommunikationskursus i løbet af de kommende 4 år. Projektet er startet februar 2021. Det er meget positivt, at man har valgt at prioritere dette, og jeg glæder mig til at følge projektet.

Kursets indhold:

Teorien bag den gode kliniske samtale gennemgåes. Kurset er bygget op af teoretiske moduler, videosekvenser, øvelser og træning. De teoretiske moduler: Den gode samtale (grundstruktur), Samtaler med særlige udfordringer (behandlerens perspektiv), Samtaler med pårørende, Patientens perspektiv, Den alvorlige besked, Kollegiale samtaler, Fælles plan.